Om Sulsted og Ajstrup sogne

Da kapellan Johan Wandall ved Aalborg Budolfi Kirke den 2. 1. 1767 udsendte det første eksemplar af Jydske Efterretninger (Aalborg Stiftstidende), var Sulsted-Ajstrup pastorat kun syv år gammel, idet det i 1760 var blevet udskilt fra det store Hammer-Horsens-Sulsted-Ajstrup pastorat. Præsteboligen var på det tidspunkt gården Langelund, der lå i bakkerne nær Sulsted Kirke. I 1795 flyttede præsten ind i den nyopførte præstegård i Sulsted by.
Sulsted og Ajstrup sogne var kommunalt set en samlet enhed fra kommunallovgivningen i 1842 frem til kommunalreformen i 1970, da Sulsted-Ajstrup Kommune blev en del af Aalborg Storkommune.

Folketallet i Sulsted og Ajstrup sogne steg i den omhandlede periode fra ca. 900 til ca. 2800 – en tredobling akkurat som i kongeriget, hvor indbyggertallet steg fra ca. 800.000 til ca. 2.400.000 i samme periode.

Blandt Jydske Efterretningers godt 250 holdere af første årgang var fra Sulsted-Ajstrup: Sognedegn Jørgen Fanøe, grev Holck til Vraa (og Sønder Elkær), sognepræst Arve Orre samt Vangs ejer, krigsråd Jens Gleerup, der boede på herregården Rødslet i Vadum sogn.
Apropos Gleerup:
Post fra 8. 5. 1767: Krigsråd Gleerup på Rødslet har købt Vang.
Post fra 13. 12. 1899: Enkefru Caroline Elisabeth Gleerup, Vang, er gået fallit.
Så registranten er også historien om Gleerupernes storhed og fald.